Historie

 

En kort beskrivelse af Labradoren

 

Oprindelsesland: Storbritannien

Anvendelse:

Apporterende jagthund (Retriever) Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde, vandhunde), Sektion 1 (Retrievere) Med brugsprøve. Kort historisk oversigt: Den generelle opfattelse er, at Labradoren stammer fra New Foundlands kyst, hvor fiskerne anvendte en hund af lignende type, når der skulle bringes fisk i land. Hundens fantastiske svømmeevne, dens vejr- og vandbeskyttende pels og dens enestående hale, der har facon som en odderhale, understøtter denne opfattelse. Labradoren er ikke en særlig gammel race. Den første raceklub blev dannet i 1916, og Klubben for den Gule Labrador blev dannet i 1925. Efter at være importeret til England i slutningen af 1800-tallet af Col Peter Hawker og Jarlen af Malmesbury blev racen berømt for sit enestående arbejde i marken. En berømt forfader var Malmesbury Tramp. Baronesse Lorna Howe omtaler denne hund som en af ”hjørnestenene” i den moderne Labradoravl.

 

Helhedsindtryk:

Stærkt bygget, med kompakt krop, meget aktiv. Dette udelukker overvægt eller overdreven tyngde. Skallen er bred, bryst og brystkasse har god bredde og dybde. Kroppen er bred og stærk over lænd og bagpart. Racen er aktiv.   

 

Temperament:

Godmodig og meget adræt. Den har en fremragende lugtesans, ”blød mund” (skånsom vildtbehandling) og er en passioneret vandhund. Den tilpasser sig let og er en hengiven følgesvend. Den er intelligent, ivrig og villig til at adlyde, med et stærkt ønske om at behage. Dens væsen er venligt, uden antydning af aggressivitet eller ubegrundet.

 

Anatomiske træk 

Taget ud fra Racestandarden af Dansk kennel klub.